British Shorthair
Når man siger British Shorthair
skal man tænke rundt og bamset. En rolig kat med et mageligt og behageligt
temperament.
Der er ikke meget lyd på en British Shorthair, men højlydt
spinden og anerkendende miauen i køkkenet når der serveres godbidder.
En
brite er en social kat, der helst vil være i nærheden af sine mennesker.
Udseende:
Briten skal gerne fremstå rund og fyldig, muskuløs og ikke tyk.
Man kan forvente at en hun vejer ca. 4-6 kg og en han ca. 5-7
kg. Et stort rundt hoved med rund pande, kort næse og små ører
placeret langt fra hinanden samt store runde og udtryksfulde
øjne. Fertile hankatte har store hankattekinder. Derudover skal
briten have solide og kraftige ben med runde poter, og den skal
være lige så lang som den er høj. En kort tyk hale er ønsket.
Pelsen:
briten er korthåret, men dens pels er dejlig tæt og vamset. En
rigtig brite skal føles "sprød" når man kører hånden gennem
pelsen. Nogen egentlig pelspleje er ikke påkrævet, men da briten
fælder vil det være en god idé at børste den for at tage løse
hår.
Øjenfarven:
Øjenfarven er typisk orange. Helt små killinger vil altid have
blå øjne, og de første uger er de lidt skeløjede.
Vores opdræt
og killinger
Jeg parre store
katte med store katte, for at sikre en størrelse på hankattene
på 7-8 kg og hunkattene på 5-6 kg. Vores katte er ikke færdige
med at vokse endnu, og de bliver først fuldt udviklet i 3-4 års
alderen, dette er typisk for de gamle
avlslinjer, jeg arbejder
med. Med tålmodighed bliver alle vores katte til ægte store
vamsede briter.
Jeg søger i mit
opdræt at avle så mørke katte som muligt, jeg mener, at det er
det smukkeste, og det mest trofaste i forhold til den
oprindelige race. Pelsen skal være kort og sprød med tyk underuld.
Øjnene dybt orange.
Temperamentet skal være
roligt, tillidsfuldt og behageligt.
Jeg anbefaler, at katten
forbliver en indekatte, evt. med mulighed for at komme udendørs i en sele.
Briten er en social kat, der elsker at være nær ved mennesker, og det skal
man bestemt værdsætte, også selvom det foregår oven på avisen eller
tastaturet.
Vores killinger er vant til
at blive nusset og kælet med. De har været i hænder fra fødslen af. Det
betyder også at de er glade for kontakt. En lille killing har i starten brug
for at være sammen med mennesker hele tiden. Den kan godt blive ked af det,
hvis den skal være alene hjemme.
Ved overtagelse af en af
mine killinger, bør køber have planlagt at kunne være sammen med killingen
så meget som muligt i starten.