Mit
navn er Lotte Randløv, jeg er gift og har to børn på 15 og 17 år. Vores
første kat var en blå Perser, med det musikalske navn Tjajkovskij. Han blev
16 år.
Vi var alle helt enige om, at vi skulle have kat igen, blå, samme
temperament men mindre pelspleje. Det var ikke svært at vælge en British
Shorthair.
Hos Mette Bjørn i Oxbøl købte vi den største og tykkeste killing i hendes
kuld, Chic Chanel, også kaldet Tykke Bertha. Hun havde brugt sine første 10
uger på at spise og sove.
Mathilde og Tjajkovskij 2002
Men inden vi nåede København, havde vi besluttet, at én Brite er ikke
nok, så vi ringede straks og reserverede Berthas lillesøster, Cosmopolitan.
Da Bertha var 2 år, besluttede vi, at det kunne være dejligt med et kuld
killinger. Jeg kontaktede Annette H. Jensen i Haderslev og fik en "fræk"
aftale med Odin.
Det viste sig, at Annette opdrættede efter de samme gode ideer, om hvordan
opdræt og killinger skal være, som jeg havde tænkt mig, og et godt
samarbejde tog sin begyndelse. Heldigt for mig har Annette rigtig mange års
erfaring med British Shorthair og opdræt. Jeg betragter Annette som min
lærer i alt, hvad der har med katte at gøre.
Bertha og Odin er glade for hinanden, og det har foreløbigt resulteret i
2 kuld smukke blå killinger.
Vi har beholdt 2 af pigerne efter Bertha og Odin. Bellini Belcanto
(Canto) og Beautiful Blumenthal (MD). De indgår nu i avlen. MD har lige født
sit første kuld. 3 drenge og 2 piger.
Vi har tillige været så heldige at en af Annettes søde hunkatte er
flyttet ind hos os. Velkomme til La Chatte Alberte. Vi er meget glade for
hende. Hun har næsten ingen lyd, men hun er rigtig kælen. Hun har en
fantastisk pels og et smukt rundt hoved.
Vi har lige fået vores kuld nr. 10 - J-kuldet. Alberte er mor og
Valhallas Læ (Monberg) er far. Der er 5 drenge og 1 pige. Mor og killinger
har det godt.